Argumentation

Progression i argumenterende genre

Formålet er ved hjælp af argumenter at overbevise læseren/tilhøreren om rigtigheden af et synspunkt

Klassetrin

0.kl - 1. kl 2. kl - 3. kl 4.-7. kl
Læringsmål

Jeg præsenteres for begreberne synspunkt og argumenter.

Jeg kan samtale om mine synspunkter i klassesammenhæng.

Jeg har viden om, at en argumentation består af en

  • Overskrift
  • Et synspunkt
  • Flere argumenter
  • En underbygning af synspunktet

 Jeg kender formålet med en argumentation

  • Jeg kender til begreberne synspunkt, argumenter og en underbygning af synspunktet

Jeg kan samtale om mine synspunkter i klassesammenhæng.

Jeg har viden om, at en argumentation består af en

  • Overskrift
  • Et synspunkt
  • Flere argumenter
  • En underbygning af synspunktet

Jeg skal kunne skrive en argumenterende tekst ud fra struktur og sproglige kendetegn

Jeg kan beskrive formålet med en argumentation

Jeg kan selvstændigt skrive en argumenterende tekst

Jeg kan argumentere mundtligt og skriftligt i spørgsmål, der drejer sig om forhold i det nære samfund, for eksempel opførelse af en sportshal, udslip fra industrivirksomheder eller udslip fra større trafikveje. Min argumentation bygger på research og de faktiske forhold.

Jeg kan anvende et passende fagspecifikt sprog, ekspertord

Jeg kan anvende modalitet mere eller mindre bevidst (måske, nogle gange, kan, skal, vil).

I mundtlige argumentationer kan jeg anvende pauser, intonation og vekslende stemmestyrke for at fremføre mine argumenter så godt som muligt.

Jeg kan anvende indirekte tale til at underbygge mine argumenter (mange mennesker mener, eksperter mener, forskere påstår).

Fagligt indhold

Lad eleverne samtale om (diskutere) spørgsmål, som har med skolen, motionsløb,  skolegården, kammerater og familien at gøre.

Hvorfor skal man række hånden op? Hvorfor er det vigtigt, at alle er med?

Brug problemstillinger, der gør det nødvendigt for eleverne til at svare i hele sætninger og til at begrunde deres synspunkter.

Samtaler om hvad eleverne kan lide/ikke bryder sig om, kan være den første træning i at begrunde og tage stilling i forbindelse med et fagligt sprog

Præsenter begreberne synspunkt og argument.

På de yngste klassetrin, når argumentationen primært foregår mundtligt, bør man koncentrere sig om at opmuntre eleverne til at begrunde deres synspunkter. (Jeg synes, at den blå anemone er den smukkeste forårsblomst, fordi jeg elsker den blå farve.)

Nu arbejder eleverne især med den mundtlige tekst med billeder som supplement. De skal for eksempel udvælge og klippe den fineste blomst ud af papiret og begrunde deres valg.

Hvis man vil skrive, er det godt at gøre det i fællesskab. Man kan fremhæve og på nogle kort notere ord, der kan begrunde et synspunkt, for eksempel fordi, og ord, der ordner idéer som for det første, for det andet, desuden.

Nu kan eleverne begynde at skrive deres egne tekster. Velegnede emner er stadig det, de kender godt, for eksempel skolen, skolegården, motionsløb, familien og kammeraterne. Hvordan skal en god kammerat være? Må børn gå i seng, når de selv vil? Skal man have lektier for hver dag?

Eleverne bør nu forstå betydningen af et synspunkt, og de bør øve sig i at formulere tydelige synspunkter. De kan afprøve forskellige muligheder med det formål at få synspunktet til at fremstå så tydeligt som muligt.

Eleverne bør nu også udvikle de øvrige trin i teksten, argument og anbefaling.

Indholdet bør nu blive mere almengyldigt og behandle skole-, familie- og samfundsrelaterede spørgsmål i mere overordnede termer.

Nu begynder eleverne også at skrive om emner, der ikke har umiddelbar forbindelse til deres egne erfaringer.

Lærer og elever diskuterer i fællesskab, hvilken slags information, der er nødvendig for at kunne opbygge holdbare argumenter. Fx  til støtte for at bygge en ny sportshal, reducere udslippet fra en industrivirksomhed i nærheden eller forhindre olieudslip på stranden.

På dette trin bør eleverne også begynde at overveje kritisk, hvor informationerne kommer fra.

Argumenterne bør nu være mere udviklede. Et argument indeholder en pointe og en udvikling. Denne udvikling kan bestå af eksempler og/eller konsekvenser, der udgør en form for støtte eller bevis for det argument, man fokuserer på. Jo ældre eleverne er, desto mere udviklet skal denne del være.

Argumenterne bør trinvis bygge mere på saglighed end på følelser.

Når eleverne har tilegnet sig en basisviden om den argumenterende genre, kan de begynde at afvige fra det stærke mønster, hvor hvert argument indledes eksplicit med forbindere som for det første osv.

I stedet placeres det, som man vil fokusere på i sit argument, på themaplads i sætningen, og teksten bindes sammen med andre forbindere som trods, på samme måde.

Eksempel: Giftudslippet i Østersøen skal stoppes. På bunden af Østersøen uddør organismer allerede i betydeligt omfang på grund af kraftige udslip fra de tunge industrivirksomheder i den forhenværende østblok. Trods vores viden om de herskende forhold sker der ingenting. På samme måde forholder det sig med …

  0.- 1. -klasse 2.-3. kl 4.-7. kl
Struktur
  • Overskrift
  • Et synspunkt
  • Flere argumenter
  • En underbygning af synspunktet
  • Overskrift
  • Et synspunkt
  • Flere argumenter
  • En underbygning af synspunktet
  • Overskrift
  • Et synspunkt
  • Flere argumenter
  • En underbygning af synspunktet
Sproglige træk

Mentale processer (tænker, mener, synes)

Årsagsforbindere (eftersom, for at, fordi)

Almindelige forbindere der ordner ideer:

- for det første

- for det andet

- for det tredje

Almene og ofte abstrakte deltagere, der refererer til en hel gruppe(lektier, mobning, spisepause)

Mentale processer

Årsagsforbindere - eftersom, for at, fordi

Almindelige forbindere, der ordner ideer - for det første, for det andet, for det tredje, desuden, yderligere

Omstændigheder

Evaluerende sprog

Lange nominalgrupper

Skrives oftest i præsens

Almene og ofte abstrakte deltagere, der refererer til en hel gruppe(lektier, mobning, spisepause)

Mentale processer

Årsagsforbindere - eftersom, for at, fordi

Almindelige forbindere, der ordner ideer - for det første, for det andet, for det tredje, desuden, yderligere

Omstændigheder

Evaluerende sprog

Lange nominalgrupper

Skrives oftest i præsens

Det vigtigste/fokus i argumentationen kan placeres på themaplads

Øvrigt  

Kobling til andre fag:

Natur/teknik og samfundsrelaterede fag: Kobling til både naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag forekommer ofte.

Argumenter for eller imod liv på andre planeter ved hjælp af det, du har lært i …, Ja eller nej til dødsstraf?

Idræt og madkundskab: I forbindelse med at eleverne læser om kost og sundhed er der mange lejligheder til argumentation. Argumenter for, hvorfor vi bør følge kostcirklens råd.

Kobling til både naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag forekommer ofte. For eksempel er der rig lejlighed til at skrive argumenterende tekster i forbindelse med, at klassen undersøger et lands energiforsyning.

Eleverne kan undersøge diverse områder ved at interviewe kommunale tjenestemænd. De anvender også forskellige medier i deres informationssøgning. Her har de god lejlighed til at sammenligne informationer fra flere forskellige kilder og til at forholde sig kritisk til de indsamlede informationer.

Henvisning

Planlægningsmodeller (se side 119 - 121 ”Lad sproget bære” PDF-fil på googledrev-Sølystskolen)

Evalueringsmodeller (se side122 - 126) ”Lad sproget bære” PDF-fil på googledrev-Sølystskolen)

Eksempler på argumentioner ( se side 117)”Lad sproget bære” PDF-fil på googledrev-Sølystskolen)