Narrativ

Progression – Narrative tekster
Formålet med narrativer er at underholde og engagere samt at give næring til læserens egen fantasi. Formålet kan også være at overføre samfundets grundlæggende værdier

Klassetrin

0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl – 6.kl
Læringsmål

Jeg kan gengive indholdet af en narrativ

Jeg har viden om strukturen i en narrativ

Jeg kan fortælle og skrive en narrativ

Jeg skal vide, at en narrativ starter med en overskrift, en orientering, et hændelsesforløb en komplikation og løsning og evt. vurderende kommentar

Jeg skal anvende strukturen til at skrive en narrativ

Jeg har begyndende viden om de sproglige træk og kan anvende tidsord

Jeg kan fortælle og skrive en narrativ

Jeg kan anvende strukturen til at skrive en narrativ

Jeg har viden om de sproglige træk og kan anvende tidsord, norminalgrupper, materielle og mentaleprocesser og evaluerende sprog

Jeg kan fortælle og skrive en narrativ

Jeg kan anvende strukturen til at skrive en narrativ

Jeg har viden om de sproglige træk og kan anvende tidsord, norminalgrupper, materielle og mentaleprocesser og evaluerende sprog

Jeg kan fortælle og skrive en narrativ med et ukendt tema

Jeg ved, hvordan man laver research om et ukendt emne, før jeg går i gang med at skrive en narrativ tekst

Jeg kan skrive en tekst med en narrativs struktur og sproglige kendetegn

Fagligt indhold

Fortæl, læs, se og dramatiser narrativer flere gange, så eleverne bliver fortrolige med en narrativs tydelige struktur.

Samtal om komplikationen og løsningen i narrativen

Lad eleverne i fællesskab lave mundtlige narrativer til billeder.

Lav evt. en bog ud af fællesteksten  eller lad eleverne dramatisere

Brug evt.

”De 3 bukkebruse”

Eleverne bør have lejlighed til at lytte til narrativer med en tydelig struktur: orientering, komplikation og løsning. Fokuser på problem og løsning

Eleverne bør opmuntres til at diskutere, hvad der interesserer dem i narrativen, og til at identificere problemet og løsningen af det i den læste tekst.

Eleverne bliver opmuntret til at anvende en enkel og tydelig struktur med orientering, komplikation og løsning.

Dramatisering

Brug evt.

”Rødhætte”

Eleverne skal nu lytte til en række narrativer af forskellige forfattere.

I elevernes egen skrivning er det normalt, at inspirationen og indtrykkene hentes fra narrativer, som de allerede kender.

Det vil være urealistisk at forvente, at de skal være originale og finde på deres helt egne komplikationer og løsninger.

Hjælp eleverne med at bruge et vurderende sprog med kommentarer, tanker og følelser, især i forhold til komplikationen.

Fokuser på beskrivelsen af hovedpersonerne

Dramatisering

Brug evt. Snedronningen

Eleverne skal nu lytte til en række narrativer af forskellige kendte og ukendte forfattere.

De skal opmuntres til at identificere de enkelte trin og have en mening om indholdet i dem og kunne argumentere for deres synspunkt

I elevernes egen skrivning er det normalt, at inspirationen og indtrykkene stadig hentes fra narrativer, som de allerede kender.

Eleverne bør opmuntres til specielt at overveje løsningen.Hvad vil hovedpersonerne sandsynligvis gøre? Hvem vil kunne hjælpe dem?

Hjælp eleverne med at bruge et vurderende sprog med kommentarer, tanker og følelser, især i forhold til komplikationen.

Fokuser på beskrivelsen af hovedpersonerne

Eleverne skal nu lytte til en række narrativer af forskellige forfattere.

Dramatisering

Brug evt.

Fabler, Gys

På dette trin skal eleverne lytte til, læse og se filmatiseringer af narrativer om både kendte og ukendte oplevelser/emner.

Det kan blive nødvendigt at introducere eleverne for ukendte emneområder, før man læser teksten.

Hvis eleverne for eksempel skal skrive en narrativ om en ulykke på en sejltur, skal de

først indhente viden om både, om at sejle og om, hvilke problemer der kan opstå.

Eleverne har også brug for hjælp

til at finde kreative og sandsynlige løsninger på problemerne i teksterne:
Hvilke realistiske løsninger er der?
Hvad vil hovedpersonerne sandsynligvis gøre? Hvem vil kunne hjælpe dem?

På dette trin er det også hensigtsmæssigt at introducere, hvordan forfattere ofte på et tidligt tidspunkt i teksten, måske allerede i overskriften og orienteringen, antyder, hvad problemet handler om, og hvordan det vil blive løst. F.eks ved forskellige indledninger (in medias res og lign.)

Eleverne bør også fokusere på dialogen i narrativen: direkte og indirekte tale, hvordan dialogen

bidrager til at bygge informationer op om hovedpersonernes karakterer og hjælper med at forudsige, hvad der kommer til at ske.

En narrativ kan være en blanding af fakta og fiktion med en indledende komplikation. Det kunne være en novelle

0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl – 6.kl
Struktur

Titel

Orientering

Hændelser i kronologisk orden

Komplikation

Løsning

Vurderende kommentar

Titel

Orientering

Hændelser i kronologisk orden

Komplikation

Løsning

Vurderende kommentar

Titel

Orientering

Hændelser i kronologisk orden

Komplikation

Løsning

Vurderende kommentar

Titel

Orientering

Hændelser i kronologisk orden

Komplikation

Løsning

Vurderende kommentar

Titel

Orientering

Hændelser i kronologisk orden

Komplikation

Løsning

Vurderende kommentar

Sproglige træk

Specifikke deltagere

(Rødhætte, skoven)

Dyr med menneskelige

attributter/karakteristika

Datid

Tidsord (bagefter, da, efter et stykke tid) ofte på themaplads

Specifikke deltagere

(Rødhætte, skoven)

Dyr med menneskelige

attributter/karakteristika

Datid

Tidsord (bagefter, da, efter et stykke tid m.m.) ofte på themaplads

Omstændigheder (i en

lille hytte i en stor skov)

Materielle processer

(pakkede, plukkede)

Evt. Nominalgrupper (en lille pige, sød gammel mormor)

Specifikke deltagere

(Rødhætte, skoven)

Dyr med menneskelige

attributter/karakteristika

Datid

Tidsord (bagefter, da, efter et stykke tid m.m.) ofte på themaplads

Omstændigheder (i en

lille hytte i en stor skov)

Nominalgrupper (en lille

pige, sød gammel mormor)

Materielle processer

(pakkede, plukkede)

Mentale processer (forstod,

tænke på)

Evaluerende sprog (lykkelig,

rigtig glad)

 

Egen skrivning kræver nøje planlægning på dette trin.

• Personer og miljøer bør beskrives udførligt.

Sætningerne udvikles og bliver længere, sproget er mere informativt.

Udvidelse af ordgrupper

  • en stormfuld tirsdag eftermiddag
  • i en mørk og kold entre
  • gøende og kradsende hund

Indre monolog:

Skriv hvad du tænker

Skulle jeg vente?

Beskrivelse af følelser

Nu er jeg vild bange! Jeg begyndte at blive nervøs!

Øvrigt          
Henvisning

Planlægningsmodeller (se side 22-25 ”Lad sproget bære” PDF-fil på googledrev-Sølystskolen)

Se evalueringsskemaer til evaluering af formål, struktur og sproglige træk på forskellige niveauer side 26-31, ”Lad sproget bære” PDF-fil på googledrev-Sølystskolen)

Se eksempler på personlig beretning(se side 20-21 ”Lad sproget bære” PDF-fil på googledrev- Sølystskolen)